Intelligroups historie
Intelligroup A/S blev etableret 1. november 1997 i Danmark.
Intelligroup blev anerkendt som SAP implementerings-partner den 12. februar 1998 af Alliance Manager Gert Tønnesen.
Intelligroup har frem til 2006 udelukkende haft SAP som det primære forretningsområde.
Virksomhedens første projekt var for firmaet Dalloz Safety og blev aftalt den 8. april 1998 med opstart august samme år. Projektet var internationalt og startede i Sverige, hvorefter det skulle rulles ud til Asien, Mellemeuropa og USA. Dalloz Safety er stadig kunde hos Intelligroup.
1998 blev virksomhedens første Offshore-projekt lanceret. Projektet for Bryggerigruppen Danmark A/S (FAXE – i dag Unibrew) omhandlede udvikling af specielle industrikrav. Intelligroup varetog opgaven med fem offshore-programmører og en on-site-konsulent.
Det næste 1½ år voksede virksomheden både omsætningsmæssigt og medarbejder-mæssigt. Kundeporteføljen blev kraftigt udvidet med blandt andre TRYG- Baltica, Grundfos, Carlsberg, FONA Gruppen, COWI, Foss Electric, HP og GE Capital.
I 1999 etablerede Intelligroup en uddannelsesafdeling med kurser for arbejdsløse.
Frem til 2003 overlevede Intelligroup kun takket været støtte fra moderselskabet. De årlige underskud var i størrelsesordenen 1-7 mio. kr.
I oktober 2002 blev Søren Heilskov ny administrerende direktør.
Med Søren Heilskov ved roret præsterede virksomheden i 2003 et overskud på 1,7 mio. kr., i 2004 på 400.000 kr. 2005 kom ud med et nul-resultat.
Faldet i overskuddet fra 2003 frem til 2005 skyldes primært den interne afregningsform på internationale Intelligroup-projekter, som med den ny ledelse blev et af Intelligroups satsningsområder.
I 2002 vandt Intelligroup A/S sit hidtil største implementeringsprojekt, nemlig implementering af SAP hos DLG-koncernen – hvor fokus var at forbedre salgs- og logistikflowet for samtlige detail-forretninger i DLG-koncernen. Projektet var samtidig det største enkeltprojekt indgået i koncernens historie.
I april 2006 indgik Intelligroup den største enkeltkontrakt nogensinde på koncernniveau, nemlig outsourcing af infrastrukturydelser for Royal Greenland. Kontrakten har en varighed af 7 år.
I 2006 blev uddannelsesafdelingen afviklet.
August 2006 flyttede Intelligroup til nye lokaler på havnen i Odense.

